Film 2: Når demensen bliver tydelig

199,00 kr.

Beskrivelse

Denne film er den anden i rækken af tre film, hvor pårørende til demensramte fortæller om deres oplevelser og erfaringer med deres ægtefælles eller forældres sygdomsforløb.

På dette tidspunkt i forløbet bor den demensramte typisk stadig hjemme, men problemerne bliver større og større, og den ændrede adfærd bliver mere tydelig og sværere at håndtere.

De pårørende står over for store udfordringer, både praktiske og følelsesmæssige, og behovet for at søge hjælp udefra er stigende. Det er derfor også i denne fase af sygdomsforløbet, at de pårørende skal passe på ikke at blive kørt i sænk, fordi de ender med at være “på arbejde” 24 timer i døgnet.

I filmen hører vi de meget personlige og autentiske beretninger fra fem forskellige pårørende til demensramte, som fortæller om de udfordringer, de har stået over for i den anden fase af sygdommen.

De bliver suppleret af en række eksperter på demensområdet, som forklarer noget om baggrunden for de pårørendes oplevelser og samtidig giver gode råd til, hvordan man kan håndtere de forskellige situationer.

Nogle af de emner, der berøres i denne film, er grænseoverskridende adfærd, mærkelige hændelser, fysisk og mental svækkelse, kommunikationsproblemer, udfordringer ved den daglige pleje, mangel på intimitet og bristede drømme.

Der er også et afsnit, hvor de vigtigste juridiske aspekter omkring bl.a. testamente, fuldmagt og værgemål gennemgås.

I den næste og sidste film i serien fortæller de pårørende om, hvordan det er gået i den sidste fase af demenssygdommen.

Længde: 29 min.

Se en trailer hér.

Denne film leveres som en MP4-fil, der bliver fremsendt over nettet via WeTransfer, når du har afsluttet dit køb. Husk derfor at indtaste din e-mail-adresse, som vil blive brugt til filoverførslen (der tillægges ikke noget leveringsgebyr).

Hvis du ønsker at overføre den købte fil til din iPhone e.l., er det sandsynligvis nødvendigt, at du anvender en computer til download (via iTunes) eller bruger en cloudservice som fx DropBox, da Apple typisk ikke tillader direkte download. Hvis du derimod har en Android-enhed, er det ligetil at downloade direkte til din enhed.