Film H: Neuropædagogik og salutogenese: Ældre med funktionsnedsættelser i hjernen

199,00 kr.

Beskrivelse

Kom på en spændende rejse ind i hjernens komplicerede funktioner med ekspert i neuropædagogik Peter Thybo. Få forståelse for nogle af de konsekvenser hjerne- skader kan medføre, samt inspiration til hvilken behandling og pædagogik man kan tilbyde mennesker med hjerneskade.

Neuropædagogik tager udgangspunkt i pædagogik og kognitive videnskaber, der involverer hjernens funktioner samt eventuelle funktionsnedsættelsers betydning for bl.a. læring, hukommelse, kommunikation og evnen til at klare hverdagens opgaver.

Neuropædagogik handler overordnet set om at skabe de bedste forudsætninger for den enkelte persons læring, mestring og selvhjulpenhed.

I filmen sætter Peter Thybo neuropædagogik i et salutogent perspektiv. Salutogenese betyder udvikling af sundhed, og handler mere generelt om, hvordan man skaber grundlag for trivsel, robusthed og handlekraft – i denne sammenhæng i forbindelse med ældre mennesker, der fx har demens eller andre funktionsnedsættelser i hjernen.

Charlotte Voetmann fra Hjerne og Sundhed medvirker også i filmen, og hun giver i sine neuropædagogik-kurser en grundig indføring i, hvordan man i dagligdagen bl.a. lærer at forstå – og reagere på – reaktionerne hos mennesker med demens.

Endelig fortæller musikterapeut Lise Høy Laursen om sit arbejde med leg og musik med bl.a. demensramte. I musikterapi tages der bl.a. udgangspunkt i det kreative, følelsesnære og relationsopbyggende. Musikken anvendes målrettet i behandlingen og kan både være motiverende og igangsættende, samt beroligende og stabiliserende.

Se mere på www.peterthybo.dk, www.hjerneogsundhed.dk og www.thysong.dk

Længde: 29 minutter.

Denne film leveres som en MP4-fil, der bliver fremsendt over nettet via WeTransfer, når du har afsluttet dit køb. Husk derfor at indtaste din e-mail-adresse, som vil blive brugt til filoverførslen (der tillægges ikke noget leveringsgebyr).

Hvis du ønsker at overføre den købte fil til din iPhone e.l., er det sandsynligvis nødvendigt, at du anvender en computer til download (via iTunes) eller bruger en cloudservice som fx DropBox, da Apple typisk ikke tillader direkte download. Hvis du derimod har en Android-enhed, er det ligetil at downloade direkte til din enhed.