Storyboard Productions er et familiefirma, der under dette navn har virket siden 1994, men det er i virkeligheden fortsættelsen af produktionsselskabet Klinisk Film, som blev grundlagt helt tilbage i 1950 i København, og dermed er et af verdens ældste filmselskaber med speciale inden for lægevidenskabelige film. Gennem årene har Klinisk Film/Storyboard Productions produceret mere end 600 film, videoprogrammer og tv-indslag på alverdens sprog og inden for mange genrer og har modtaget over 50 internationale filmpriser på festivaler i bl.a. Cannes, London, Berlin, Paris og Stockholm.
De tidlige år:
I 1949 besluttede dr. Poul Hjertholm sig for at tage 1 års sabbat fra sin gerning som praktiserende læge i Aalborg for at flytte til København og prøve lykken med at producere, hvad der dengang var et helt nyt medie, lægevidenskabelige undervisningsfilm.
Dr. Hjertholm havde gennem hele sit liv været fascineret af fotograferingens kunst, og han følte, at han, i en alder af 53 år, havde set nok røde halse for en rum tid. Med en opsparing i ryggen, som kunne holde familien kørende et års tid frem uden nye indtægter, skrev han til Minerva Film, der havde til huse i en stor gammel hvidkalket villa i Klampenborg nord for København. Han foreslog Minerva, at de skulle etablere et samarbejde med ham, hvor de kunne trække på hans viden og kundskab inden for det medicinske område, mens han ville kunne trække på Minervas filmtekniske viden og udstyr.
Minerva Film, der bl.a. blev berømt for sine dokumentarfilm optaget under besættelsen af Danmark fra 1940 til 1945, gik ind på denne aftale, og således startede dr. Hjertholm i 1950 sit pionérarbejde inden for en gren af filmindustrien, som dengang var nærmest ukendt i medicinalindustriens og hospitalernes kredse.
I sommeren 1950 bestod Poul Hjertholms søn, Karsten Hjertholm, sin studentereksamen på Aalborg Katedralskole, og han besluttede sig for at gå i sin fars fodspor og søge ind på det lægevidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet det selvsamme efterår. Ud over sin interesse for medicin havde Karsten også, som sin far, en medfødt interesse og et betydeligt talent for fotografering og levende billeder. Det faldt ham derfor naturligt – ind imellem sine studier i Aarhus – at tage færgen til København med jævne mellemrum og hjælpe med i produktionen af nogle af de første lægevidenskabelige film, der blev fremstillet i Skandinavien.
Fra begyndelsen af syntes Poul, at det nye firma skulle have det noget kringlede navn Laboratorium for Klinisk Fotografering, men det blev – efter indsigelser fra Karstens side – senere lavet om til det noget mere mundrette Klinisk Film.
Den første film, som Poul og Karsten producerede, blev optaget i 1950 på det nye 16 mm filmformat, hvis fremkomst efter krigen gjorde det økonomisk og praktisk muligt at fremstille film på mindre produktionsbudgetter, og som derved lagde grunden for dokumentarfilmens eksplosionsagtige udbredelse i de kommende år. Men i 1950 var 16 mm-filmen stadig et meget nyt medie, og det var umuligt at opdrive råfilm eller laboratorier i Skandinavien. Den eneste måde at producere på var at importere råfilmen fra England, og derefter enten selv fremkalde den eller sende den tilbage til et laboratorium i London.
Selv det mest basale udstyr var ikke til at opdrive, og Poul og Karsten måtte selv udvikle og opfinde meget af deres eget. Et klippebord blev sammensat af en gammel filmprojektor tilsat gummibånd og filmtallerkner, og selve fremkaldelsen af film-positivet fandt Poul en løsning på ved at indrette sit eget laboratorium i husets kælder på Alhambravej i København.
Polioepidemien i København i 1952 dannede den dystre baggrund for det første reelle gennembrud for den videnskabelige dokumentarfilm i Danmark. Poul og Karsten optog for Landsforeningen mod Polio – og i samarbejde med professor H.C.A. Lassen – mange tusinde meter film på det daværende Blegdamshospital, der lå, hvor Panuminstituttet ligger i dag. Under optagelserne fik de at vide, at der ingen smittefare var, og de gik derfor intetanende rundt og filmede de mange patienter, der blev ventileret enten manuelt af medicinstuderende eller via jernlunger. Efter alle optagelserne var i kassen og epidemien var overstået, fik de at vide, at poliomyelitis-virussen var noget af det mest smittefarlige, man kan udsættes for!
I 1956 – 6 år efter sin start på medicinstudiet – producerede Karsten sammen med Poul en film omkring operation for lungestenose i samarbejde med professor Erik Husfeldt på Rigshospitalet i København. På trods af at filmen var uden lyd, vakte den på grund af sin pædagogiske – og på det tidspunkt – avancerede klippeteknik, så megen opsigt, at den blev tildelt “Diplome d’honneur” og bronzemedaljen ved samme års filmfestival i Cannes.
Denne hædersbevisning var en meget stor opmuntring for Poul og Karsten i deres forholdsvis nye virke, og sidstnævnte besluttede sig da også for at forlade medicinstudiet efter 6 år og gå helhjertet i gang med det, der skulle blive hans egentlige karriere og levebrød gennem mere end fem årtier: filmproduktion. Firmaet Klinisk Film fik derved sin egentlige start.
I 1957 bar den intensiverede indsats yderligere frugt på filmfestivallerne i Cannes, Rapallo og Rom. Det blev bl.a. til guldmedalje i Cannes for en film, der blev produceret i samarbejde med den dygtige tandkirurg dr. odont Jørgen Rud. Denne film modtog også sølvmedaljen ved festivalen i Rapallo. En anden dentalfilm med titlen ”Hvis spyt var rødt”, produceret i samarbejde med tandlæge Fritz Bundgaard-Jørgensen, modtog bronzemedaljen i Cannes.