Film 2: Fremtidens plejehjem (Kode: )

Plejehjem er en forholdsvis ny opfindelse. Tilbage i midten af 1800-tallet var der kun fattiggården, hvis ikke man kunne blive passet hjemme.
 
I det 20. århundrede kom alderdomshjem til for alvor, hvor man havde et lille kammer og deltes om et badeværelse på gangen.
 
I midten af 1970’erne blev der bygget en ny generation af plejehjem med værelser med eget badeværelse på begge sider af lange gange, men allerede i 1990’erne begyndte man allerede at bygge mange af disse forholdsvis nye plejehjem om.
 
Nu er udviklingen ved at tage endnu en drejning, og rundt om i landet gøres der mange tanker om, hvordan fremtidens plejebolig skal se ud.
 
I denne film fortælles om Aalborg Kommunes nye plejehjemsprojekt på havnefronten i Nørresundby, og arkitekt Anne Kathrine Frandsen fra Statens Byggeforskningsinstitut fortæller om forskningsprojektet “Helende arkitektur”.
 
Endelig besøges Holmegårdsparken i Ordrup, Danmarks ældste plejehjem, som vil gennemgå en revolutionerende ombygning i perioden frem til 2014.
 
Længde: 24 minutter.
 
Findes også i en version med engelske undertekster.
 
Pris: 299.00 DKK
plus 25 % moms
Antal:
Copyright MAXXmarketing GmbH