Hvem er vi?

Storyboard Productions er et dansk film-, tv- og videoproduktionsselskab.
 
Vi arbejder inden for mange områder: Dokumentarfilm, tv-programmer, virksomhedsprofiler, reklamefilm, OBS-spots, lægevidenskabelige film, konference-dækning, medietræning, web-produktioner, sprogversioneringer på alverdens sprog og kopiering.
 
Vore rødder går helt tilbage til 1950, hvor den lægevidenskabelige del af firmaet, Klinisk Film, begyndte sit virke.
 
Vi lægger vægt på gode gamle dyder som ordholdenhed, hæderlighed og kvalitet i vort arbejde. Hos os kan man få et fast produktionsbudget, deadlines der overholdes, og sikkerhed for et professionelt resultat.
 
Et godt, personligt og tæt samarbejde med vore kunder og samarbejdspartnere er vigtigt for os, så der er fokus på alle de små og store detaljer, der gør, at alt kan gå op i en højere enhed, når der produceres film, tv og video.
 
Vi har gennem vore mange år i medieverdenen set, hvor meget teknologien har udviklet sig omkring kameraer, computere og med internettet, og vi er derfor meget bevidste om at have fingeren på pulsen, så de nyeste og bedste formater og metoder kan finde anvendelse på fremtidige projekter.
 
Hos os får I en helhedsløsning, hvor alle aspekter - fra idé- og manuskriptstadiet gennem optagelse og redigeringen til distributionsfasen - er gennemtænkte og optimeret i forhold til det budget, der er til opgaven.
 
Kontakt os for en uforbindende snak om idéer og muligheder, og hvor meget kvalitet vi i fællesskab kan få ud af jeres produktionsbudget.
 
 
Oversigt over, hvad vi tilbyder:
 
Produktioner fra A-Z (Idé, manuskript, produktionsplanlægning, research, optagelse, grafik, animation, redigering, mastering og distribution)
Film/video-optagelse med eget udstyr - også multikamera-produktion
Videoredigering
Konference- og mødedækning
Medietræning
Engelsk-Dansk/Dansk-Engelsk oversættelse
Sprogversionering
Design af hjemmesider
IT-support
 
Og meget mere...