Hjælp til mennesker, der er ramt af en hjernerystelse

Skrevet af Morten Hjertholm,
I samarbejde med Klindt Træning & Terapi har vi udviklet et nyt spændende web-baseret projekt, som er til stor nytte for mennesker, der er blevet så hårdt ramt af en hjernerystelse, at de har svært ved at få deres gamle liv og hverdag tilbage.
 
Hvert år bliver ca. 25.000 mennesker i Danmark ramt af en hjernerystelse, og selvom det heldigvis er de fleste, som hurtigt kommer sig fuldstændigt igen, så er der desværre en restgruppe på flere tusinde mennesker, som kommer til at lide af ganske alvorlige senfølger af hjernerystelsen.
 
Henny Klindt har udviklet nogle meget nænsomme, men også effektive teknikker, til at afhjælpe disse sensymptomer og hjælpe disse mennesker tilbage til et aktivt liv igen.
 
Teknikkerne er omsat til både meditative lydguidninger og videobaserede øvelser, som suppleres af træningsprogrammer og faktuel information om, hvordan man bedst kan hjælpe sig selv med at blive hel igen.
 
Adgang til behandlingsprogrammet kan købes i vores webshop. Få mere information på programmets webadresse www.hjernerystelse.info.